Forandringsledelse

Forandringsledelse


De relationelle ændringer er de største udfordringer   

Behovet for udvikling af forretning og organisation kan opstå af mange årsager, internt for eksempel på grund af ny teknologi, ekspansion, nedskæringer, flytning eller ny ledelse. Eksternt kan politiske, juridiske, økonomiske og miljømæssige forhold betyde nødvendige forandringer.


Uanset årsagen påvirker forandringer både ledere og medarbejdere.


Svært at ændre kulturen
Når forandringerne kommer på stribe, er den største udfordring ikke de praktiske eller formelle aspekter af forandringerne, såsom at tilpasse opgaveløsningen, etablere nye samarbejder, afklare rammerne eller sætte nye mål.


Mange ledere oplever, at de største udfordringer ved forandringerne er de relationelle ændringer. De finder det ofte svært at forene den eksisterende arbejdspladskultur med forandringerne. Det vil sige skabe motivation og engagement hos medarbejderne og være parate til at håndtere modstand og utryghed blandt medarbejderne, så de kan opretholde et stabilt driftsniveau gennem hele forandringsperioden.


Vi designer en køreplan og en struktur

Som ekstern forandringsrådgiver træder the FOCUS ind som sparringspartner til forandringsledelsen. Med udgangspunkt i jeres problemformulering designer vi en køreplan og en struktur for den organisatoriske forandringsproces, der omhandler fire overordnede områder: Overvejelse, forberedelse, gennemførelse og evaluering.

 

Figur

Kilde: Bjarne Kousholt